Helt centralt byhus i Allinge, Bornholm

Kort og langtidsudlejning hele året
Ring / mail for ledige tider og pris. 

Helt centralt lejlighed i indre by, København

Kort og langtidsudlejning hele året
Ring / mail for ledige tider eller se korttids kalenderen her 

Se kalender her

Bonavedde 

Den sagnomspundne bornholmer

Bonavedde er en gammel figur fra bornholmske folkesagn — især fra området omkring Pedersker på Bornholm.

Han var ikke en historisk forsker eller embedsmand, men i bornholmsk folketro en slags eventyrlig vismand

Ifølge sagnet skulle Bonavedde have haft særlige evner og kunne se de underjordiske, kunne forstå overnaturlige tegn og havde forbindelse til havet og naturkræfter.

Det gav ham særlige kræfter og indsigt.

Historien

På Sydbornholm, hvor tågen driver lavt over markerne ved Pedersker, og havet om vinteren brøler som et levende væsen mod klipperne, fortalte de gamle engang om en mand ved navn Bonavedde.

Ingen vidste helt, hvornår han var født. Nogle sagde, han havde levet i svenskekrigens tid. Andre mente, han allerede var gammel, da deres bedstefars bedstefar var barn. Men alle på egnen kendte navnet.

Bonavedde boede alene i et lille bindingsværkshus tæt ved skov og strand. Taget var skævt, skorstenen altid rygende, og omkring huset voksede urter, ingen andre kendte navnene på. Om natten kunne folk se et svagt lys gennem vinduet, længe efter resten af byen sov.

Han var ikke som andre mænd.

Det sagdes, at hans mor var kommet op af havet under en stormnat — en kvinde med sort hår og øjne så grønne som tang i sollys. Fiskerne fandt hende halvt bevidstløs mellem stenene, og året efter blev Bonavedde født. Fra den dag sagde man, at barnet havde "havets blik".

Som dreng kunne han høre ting, andre ikke hørte.

Han vidste, hvornår stormen kom, før skyerne samlede sig. Han kunne finde bortkomne får i tågen. Og når folk løj for ham, så han det straks i deres øjne.

Men det mest mærkelige var, at Bonavedde kunne se de underjordiske.

Mange bornholmere troede dengang på de skjulte folk, som levede inde i højene og under klipperne. De viste sig sjældent for almindelige mennesker. Men Bonavedde talte med dem, som andre talte med naboer.

En vinternat bankede en rædselsslagen fisker på hans dør.

"Min søn er væk," sagde han. "Han forsvandt ved Sorte Odde før mørket."

Bonavedde sagde ikke noget. Han tog blot sin gamle uldkappe over skuldrene og gik ud i natten.

Stormen slog mod markerne. Havet larmede som torden. Men Bonavedde gik sikkert gennem mørket, som om nogen viste ham vej.

Ved en gammel høj standsede han.

Han lagde hånden mod jorden og lyttede.

Så bankede han tre gange på stenen.

Længe skete ingenting.

Men pludselig gled tågen til side, og inde mellem bakkerne stod drengen — forvirret, men uskadt.

"De ville beholde ham," sagde Bonavedde stille på hjemvejen. "Men ikke i nat."

Fiskeren turde aldrig spørge hvem "de" var.

Efter den dag blev Bonaveddes navn endnu mere frygtet og respekteret på Bornholm.

Nogle søgte ham for hjælp:

• syge børn
• dårlige høstår
• mærkelige drømme

Andre gik omveje omkring hans hus.

For man sagde også, at Bonavedde kendte mørkere kræfter.

At han kunne standse vinden.

At han kunne sende ulykke tilbage mod den, der ønskede andre ondt.

Og enkelte påstod, at de havde set ham gå langs stranden ved midnat — talende med skikkelser, der steg op af havet.

Men Bonavedde blev gammel.

Meget gammel.

En morgen var huset tomt.

Ingen havde set ham forlade det.

Kun døren stod åben mod havet.

På bordet lå hans gamle stav og en lille sten formet som et bølgeslag.

Nogle mente, han var død.

Andre sagde, at havet havde hentet sin søn hjem igen.

Og endnu i dag siger de gamle på Bornholm, at hvis tågen ligger tæt ved Pedersker, og man hører skridt uden at se nogen …

… så går Bonavedde stadig langs kysten og holder øje med øen